Starten

Jeg har indgået et partnerskab med Dukanen.
Altså Pierre Dukan, fransk slankeguru og læge. Herhjemme kaldes han dog bare Dukanen.

Det kan vel ikke komme bag på nogen (som selv har prøvet det) at forsøget har været gjort før. Altså forsøget på at tabe de dér kilo og blive netop så toplækker som jeg altid har været sikker på at det var meningen, jeg skulle være.
Men diverse komplicerende faktorer er altid kommet i vejen. Som f.eks et par barsler eller fire. En enkelt skilsmisse, heldigvis efterfulgt at nyt bryllup, et par år senere.
Så er der jo også det krævende job, som optager al ens tid hvor man ellers skulle få overblik over situationen, købe fornuftigt ind samt planlægge og forberede god og fornuftig mad.
Huset, haven, hestene, ungerne og alt det andet.

Imens alt dette, som man kalder livet foregik om ørerne på mig, havde vægten ganske ubemærket sneget sig op på det uhyrlige  og ustyrlige tal, 25 kg for meget.
Og når jeg siger ubemærket, så mener jeg det faktisk. Jeg har aldrig været nogen sylfide, altid butted eller kraftigt bygget, som det hed sig. Og al den tid jeg kan huske har det været sådan. Jeg har egentlig følt mig udemærket tilpas, aldrig været fysisk generet og altid haft et blodtryk som en 18-årig. Selv når jeg var gravid i 38. uge.
Jeg er altid blevet behandlet som værende i risikogruppe udelukkende pga. vægten, blevet glukosebelastet for at udelukke sukkersyge i graviditeterne osv. Men der har aldrig vist sig noget.

Det mest generende har været  at jeg ikke kunne få det smarte tøj som alle de andre havde og den stigmatisering som følger med at være overvægtig som teenager. Og i voksenlivet: at være i risikogruppe, og at se sit egen "problem" klasket ud over hele sendefladen, i bedste sendetid. Selvom man måske ikke selv synes at man har det store problem, ja - så skal man da nok få det.

Men egentlig har og havde jeg det fint med mig selv.

Nu er det bare sådan at fyrrene truer og man jo læser en masse om kredsløbsforstyrrelser og hjerte/kar  sygdomme. Så af forebyggende helbredsmæssige grunde besluttede jeg at nu skulle der gøres noget.

Jeg rev en tilfældig slankebog ned fra hylden i et supermarked, den ene kunne være lige så god som den anden. Det blev tilfældigvis Pierre Dukans proteinkur. 

Jeg læste bogen i løbet af et par dage og fik den tilhørende hjemmeside til at regne mine data ud. 

Jeg startede 1. Januar og ifølge Dukanen er jeg færdig d. 23. juni.

Kød med kød på.

Hjemmesiden regnede ud for mig hvor længe jeg skulle befinde mig i fase1. 6 dage.
I første fase må man kun spise protein, lige med untagelse af en skefuld havreklid pr. dag. Så det var jo lige til at gå til. Kød med kød på.

Men hvordan tager man madpakke med i skole (jeg er lærer) når man ikke må spise brød eller grøntsager.
Farvel til de flade leverpostejsmadder, pastasalat eller agurkestænger...

Og hvad får man til morgenmad, når man ikke må spise kulhydrater. Ingen havregrød, ingen cornflakes og værst af alt overhovedet ingen ostemadder....

Så allerførst måtte der brainstormes over hvad man i det hele taget må spise når man har indgået kompagniskab med Dukanen. Jeg nærlæste listerne over tilladte fødevarer og inddelte dem efter hvad jeg kan li og ikke kan li. Jeg kan godt li kød!!

Heldigvis må man spise æg og magre mejeriprodukter. Så det er kød med kød på med et twist.

6 dage på rent protein er egentlig et sjovt projekt. Kan det overhovedet lade sig gøre? Og da jeg elsker udfordringer, så var et jo bare om at komme i gang. Først indkøb af de nødvendige fødevarer, havreklid, skyr, 0,1 % A38, æg og kød.
Og så er det ellers bare at leve med at spise fire hakkebøffer ( af 3-5% hakkekød) med dressing af skyr og krydderurter. Mens man ser på at de andre rundt om bordet spiser kartofler, sovs, grøntsager, flutes og hvad de ellers kan finde på.

Jeg kom igennem det og det var en sjov udfordring. Dukanen havde lovet mig et vægttab på 2,3 kg. i løbet af de 6 dage, men faktisk nåede jeg op på 4,5 kg. Så jeg havde jo allerede et lille forspring da jeg gik i gang med fase 2 på syvendedagen.