Starten

Jeg har indgået et partnerskab med Dukanen.
Altså Pierre Dukan, fransk slankeguru og læge. Herhjemme kaldes han dog bare Dukanen.

Det kan vel ikke komme bag på nogen (som selv har prøvet det) at forsøget har været gjort før. Altså forsøget på at tabe de dér kilo og blive netop så toplækker som jeg altid har været sikker på at det var meningen, jeg skulle være.
Men diverse komplicerende faktorer er altid kommet i vejen. Som f.eks et par barsler eller fire. En enkelt skilsmisse, heldigvis efterfulgt at nyt bryllup, et par år senere.
Så er der jo også det krævende job, som optager al ens tid hvor man ellers skulle få overblik over situationen, købe fornuftigt ind samt planlægge og forberede god og fornuftig mad.
Huset, haven, hestene, ungerne og alt det andet.

Imens alt dette, som man kalder livet foregik om ørerne på mig, havde vægten ganske ubemærket sneget sig op på det uhyrlige  og ustyrlige tal, 25 kg for meget.
Og når jeg siger ubemærket, så mener jeg det faktisk. Jeg har aldrig været nogen sylfide, altid butted eller kraftigt bygget, som det hed sig. Og al den tid jeg kan huske har det været sådan. Jeg har egentlig følt mig udemærket tilpas, aldrig været fysisk generet og altid haft et blodtryk som en 18-årig. Selv når jeg var gravid i 38. uge.
Jeg er altid blevet behandlet som værende i risikogruppe udelukkende pga. vægten, blevet glukosebelastet for at udelukke sukkersyge i graviditeterne osv. Men der har aldrig vist sig noget.

Det mest generende har været  at jeg ikke kunne få det smarte tøj som alle de andre havde og den stigmatisering som følger med at være overvægtig som teenager. Og i voksenlivet: at være i risikogruppe, og at se sit egen "problem" klasket ud over hele sendefladen, i bedste sendetid. Selvom man måske ikke selv synes at man har det store problem, ja - så skal man da nok få det.

Men egentlig har og havde jeg det fint med mig selv.

Nu er det bare sådan at fyrrene truer og man jo læser en masse om kredsløbsforstyrrelser og hjerte/kar  sygdomme. Så af forebyggende helbredsmæssige grunde besluttede jeg at nu skulle der gøres noget.

Jeg rev en tilfældig slankebog ned fra hylden i et supermarked, den ene kunne være lige så god som den anden. Det blev tilfældigvis Pierre Dukans proteinkur. 

Jeg læste bogen i løbet af et par dage og fik den tilhørende hjemmeside til at regne mine data ud. 

Jeg startede 1. Januar og ifølge Dukanen er jeg færdig d. 23. juni.